Om Rabado

Historien bag Rabado

Rabado 26. jun 2026 4 min læsning

Det hele startede med en idé, en Facebook-gruppe og et ønske om at hjælpe andre med at finde rabatkoder der faktisk virker.

Du kender sikkert følelsen. Du har brugt virkelig langtid på at sammensætte din kurv, fundet præcis de ting du har brug for, og er klar til at betale. Så husker du det: en rabatkode. Du googler hurtigt, kopierer den første du finder – og så sker det. "Koden er udløbet." Tilbage til start.

Det var den oplevelse jeg stødte på igen og igen, da jeg stod med to børn, SU som eneste indkomst og en evig liste af ting der skulle købes. Tøj der blev for lille, sko der var slidte og gaver til fødselsdage eller særlige begivenheder. Når man har en familie at forsørge på et stramt budget, er en rabatkode på 15 % ikke bare en nice-to-have
– det er en forskel der mærkes i hverdagen.

Fra influencer til Facebook-gruppe med 11.000+ følgere

Jeg havde en baggrund som influencer, og det betød at jeg løbende fik tilsendt rabatkoder fra brands og butikker som jeg delte med mine følgere. Jeg kunne se at mine følgere elskede det – og efterhånden fik jeg ideen om at samle det hele ét sted.

Jeg oprettede en Facebook-gruppe med det enkle navn "Rabatkoder" – og reaktionen overraskede selv mig. Inden for det første år voksede gruppen fra nul til 5-6.000 medlemmer. I dag er vi over 11.000+ følgere, og gruppen lever sit eget liv: influencere deler deres rabatkoder, små virksomheder promoverer både rabatkoder og tilbud, og alle hjælper hinanden med at spare penge online.

Det virkede. Men det var ikke nok.

En hjemmeside – men hvordan?

Gruppen viste mig at der var en reel efterspørgsel. Folk ledte aktivt efter rabatkoder der faktisk virkede – ikke udløbede rabatkoder fra sider der ikke gad opdatere deres indhold. Problemet med Facebook-gruppen var at det ikke var skalerbart. Koderne forsvandt ned i feedet, der var ingen struktur, og det var svært at finde frem til den specifikke butik man søgte.

Jeg ville bygge noget bedre – en platform, et sted hvor alle verificerede rabatkoder var samlet, sorteret og nemme at finde. Jeg vidste dog ikke, hvor jeg skulle starte, eller hvordan man overhovedet byggede en hjemmeside fra bunden.

Så jeg valgte at lære det.

To år på multimediedesigneruddannelsen

Jeg begyndte på multimediedesigneruddannelsen – ikke fordi det var den nemmeste vej, men fordi det var den rigtige. Jeg ville forstå hvad jeg byggede, ikke bare outsource det til nogen andre og krydse fingre.

De to år var en blanding af design, kode, brugeroplevelse og forretningsforståelse 
– og det var præcis det jeg havde brug for. Jeg vidste hvad jeg ville bygge og hvordan. Faktisk byggede jeg allerede Rabado op som mit eksamensprojekt – og færdiggjorde den efter uddannelsen.

Hvad gør Rabado anderledes?

Der findes allerede rabatkodesider i Danmark. Det ved jeg godt. Men mange af dem kæmper med det samme problem som kostede mig spildt tid og skuffede forventninger: udløbede og uvirksomme rabatkoder.

Rabado er bygget med ét fokus: verificerede rabatkoder der faktisk virker. Platformens system markerer automatisk rabatkoder der har overskredet deres udløbsdato – og vi tester selv de enkelte koder løbende, så du altid får et ærligt billede af hvad der virker.

Vi samler rabatkoder og tilbud fra danske og internationale webshops. Uanset om du handler tøj, elektronik, dagligvarer eller legetøj – eller booker rejser – er ideen den samme: du skal kunne gå direkte til din yndlingsbutik og finde en rabatkode der holder.

Til alle der kender frustrationen

Rabado er bygget til dig der har en familie og et budget. Til dig der er studerende og tæller hver krone. Til dig der handler online og bare gerne vil have den bedste pris uden at bruge timer på at lede.

Det er ikke raketvidenskab at spare penge online – men det kræver de rigtige værktøjer. Det er præcis det Rabado vil være.

Vi er stadig nye. Der er ting der skal forbedres, butikker der mangler og koder der skal tilføjes. Men fundamentet er på plads, og vi er i gang.

Hvis du kender en butik vi mangler, en kode der virker eller har lyst til at bidrage til fællesskabet – send os en kode eller skriv til os på kontaktsiden. Og har du en webshop og er interesseret i et samarbejde, kan du læse mere på Samarbejd med os.

Velkommen til Rabado.